Ruth Lorenzen

Ruth Lorenzen

Om mig

Slægtsgården Klægager blev i maj 2017 kåret som "Danmarks smukkeste bondegård" af Bygningskultur Danmark - BDK.

Den Gamle Digegreves Gård - er stuehuset til den oprindelige firlængede gård bygget i 1857. Navnet henviser til, at gårdens seneste beboer, og hans far før ham, havde titel af Digegreve. Digegreven er formanden for Digelaget, som er ansvarlig for pasning af diget. Stuehuset med forhave blev i 2005 restaureret med respekt for den oprindelige stil, som stort set er bibeholdt. I disse historiske rammer kan man falde til ro og fornemme eller fordybe sig i stedets og egnens historie og planlægge ture i den storslåede sønderjyske natur.

Stuehusets sydside består af fire stuer på rad. Festssalen er bevaret i den originale stil, men den har gennemgået en gennemgribende restaurering - også af den gamle kakkelovn.

Dagligstuen er indrettet med mange gode siddepladser og et bredt udvalg af læsestof. Der er klaver og sangbøger. I forbindelse med det hyggelige landkøkken ligger morgenmadsstuen. Vore gæster er velkomne til i hensynsfuldt omfang at anvende køkkenet om aftenen.

2010 - 2014 har vi gennemført projekt Marskens Muligheder, som har tilbageført stedet til den oprindelige firlængede marskgård med stråtag. Stalden er indrettet til nye formål, så vi nu kan modtage selskaber og tilbyde "Smag Marsken" , guidede ture og fortællinger, da formidlingen af stedet og egnen er vores hjertesag. I Laden kan holdes sommerarrangementer. I forbindelse med denne renovering har vi fået et fuldt udstyret køkken, hvor vi selv laver god mad fra bunden gerne efter de gamle opskrifter og med lokale råvarer.

Tillidsposter